Opladning
Opladning til den moderne elbil
Du skal hverken tænke på, om du har husket din aktiveringsbrik eller bekymre dig om den næste, kedelige rudekuvert, når du bruger ProStrøms ladestandere.
Vi giver ikke blot vores brugere en af markedets laveste priser på strøm, vi har også markedets bedste og mest simple brugerflade med vores app.
Via app’en aktiverer du standeren, enten ved at scanne standerens QR-kode eller ved at manuel trykke på din position og vælge stik 1 eller 2. Så er du klar til at lade – det er let!
For at bruge ProStrøms ladestandere skal du være oprettet som bruger. Det gør du nemt direkte i app’en som du frit kan downloade til din mobil. Her skal vi bruge enkelte informationer og dit betalingskort, som vi trækker pengene fra i forbindelse med dine opladninger.
Robust ladestander til det
danske vejr
ProStrøm har markedets mest robuste og dokumenterede langtidsholdbare ladestandere på det danske marked.
Ladestanderne er dansk design produceret i aluminium specielt udviklet til at modstå det danske klima med en forventet levetid på mindst 20 år. For at holde standerne pæne, er der mulighed for at coate standerne for at modstå graffiti, skidt og snavs.
ProStrøm udvikler og opdaterer selv ladestandernes moderne software. Det gør os agile, så vi altid er klar til at opfylde behovene hos landets elbilejere på et marked i konstant udvikling. Standerne indeholder et af markedets mest stabile kommunikationsmoduler, og de bliver typisk leveret med 22 kW, op til 32 A med to stk. type 2 stik uden kabel.
Den danske producent af ladestanderne har mere end 20 års erfaring i at udvikle, producere og servicere ladestandere i høj kvalitet til kunder over hele verden.
ProStrøm tilbyder forskellige måder at oplade din bil
1. Standardopladning, hvor du lader din bil i dagtimerne og betaler en variabel el-pris pr. kWh.
2. Natopladningen, hvor du lader din bil i tidsrummet mellem 00.00 og 06.00 og betaler en variabel el-pris pr. kWh.
De aktuelle priser vil altid kunne ses i vores app for hver enkelt ladestander.
3. Abonnementer: pr. 1. juni 2023 – regulerer vi vores abonnementspriser som følger
- 1. FRI750
Med denne kan du lade alt det, du vil en hel måned til 1099 kr. pr måned. Dog maks. 750 kWh. - 2. FRINAT
Her kan du lade alt det, du vil mellem klokken 00.00 og 06.00 til 949 kr. pr. måned – uden kWh begrænsning!
ProStrøm bestræber sig på levere strømpriser, der er under gennemsnittet hos andre udbydere på det danske marked.
ProStrøm
Gør din elbil
100 % grøn
ProStrøm samarbejder med det uafhængige forsyningsmæglerfirma ProForsyning, som formidler aftaler om 100 % grøn strøm til hele landet.
Vores samarbejde med ProForsyning betyder, at vi ikke blot leverer ladestandere, men at vi også kan tilbyde en meget fordelagtig leverance af 100 % grøn strøm.
Alt i én app
ProStrøms app er klar med en ny opdatering, der indeholder funktionalitet til understøttelse af nye hardware-konfigurationer i ladestanderne. Vi har nu gjort det lettere for både Android- og iOS-brugere. Vi har blandt andet forenklet tilmeldingsprocessen, forbedret visning af igangværende ladning, valg af aftalemuligheder, visning af pris pr. ladestander og lanceret nye layout/design opdateringer.
Som bruger hos ProStrøm kan du styre det hele direkte fra din telefon. Vores app er designet til den moderne elbilejer, der ønsker effektiv opladning, fuld kontrol og økonomisk gennemsigtighed.
Via app’en registrerer du, hvilken ladestander, du vil benytte. Når du er færdig med at lade, trækker vi pengene direkte på dit betalingskort. Du har også mulighed for at reservere tid, starte og stoppe opladningen og planlægge, hvornår på døgnet, din bil skal lade. Det er nemt, hurtigt og sikkert.
Vi har selv udviklet app’en, som vi også selv vedligeholder og opdaterer. Med ProStrøm er du derfor sikret altid at have en app, der opfylder en moderne elbilejers behov.